Foyeren
Brug af Foyeren
Foyeren i Fredericia Sundhedshus ligger ved hovedindgangen ved indgang A Øst og A Vest.
I Foyeren finder du Apoteket og PsykInfo. Midt i foyeren findes Informationen, her finder du infoskærm og oversigtskort over huset. Vores receptionist hjælper dig gerne på vej og svarer på generelle spørgsmål om huset. Kommer du uden for Informationens åbningstid kan du benytte touchskærmen der er placeret ved Informationen til at finde rundt i huset.
Det er muligt at købe kaffe og kakao ved vores selvbetjente automat der er placeret bag informationen, der kan betales med kort eller mobilepay. Her kan du også få et glas koldt vand eller fylde sin medbragte drikkedunk ved vores vanddispenser. Vanddispenseren er placeret ved siden af kaffemaskinen bag Informationen
Foyeren er et stort og lyst rum, som kan bruges til mange forskellige formål. Foyeren er udstyret med mindre grupper af borde og stole, samt små indhak med bænke.
Du er altid velkommen til at sætte dig i Foyeren med en kop kaffe, hvad enten du har et ærinde på Sundhedshuset eller ej. Har du sammen med andre været til eks. træning i huset, så kan I bruge Foyeren til at slutte dagens træning af med medbragt brød og socialt samvær.
Foyeren kan også bookes til større arrangementer.
Er du interesseret i at bruge Foyeren til et arrangement, så kontakt os.
- Du skal kontakte sundhedshus@fredericia.dk og beskrive dine ønsker og behov, hvorefter Fredericia Sundhedshus vil varetage bookingen og videresende ordrebekræftelse og faktura.
- Du i forbindelse med bookingen af lokalet beskrive et formål, der relaterer sig til sundhed og/eller velfærd. Fredericia Sundhedshus har ret til at afvise bookinger, såfremt det bliver vurderet, at formålet ikke relaterer sig til sundhed og/eller velfærd. Er du uenig i vurderingen, kan du kontakte sundhedshus@fredericia.dk for uddybelse.
- Som ekstern vil du modtage et ordre tilbud, som bevis på at din anmodning er modtaget.
- Bliver din anmodning accepteret vil du modtage en ordrebekræftelse, hvis ikke vil du modtage en afvisningsmail, dette betyder, at din ordre ikke er accepteret.
- Du vil umiddelbart efter afholdelsen af din booking modtage en faktura.
Leje for foreninger
Foreninger har mulighed for gratis at låne mødelokaler på Fredericia Sundhedshus. I skal kontakte Frivilligcenter Fredericia, såfremt I ønsker at booke lokaler på Fredericia Sundhedshus.