Akuthjælp på Fredericia Sundhedshus

I Fredericia Sundhedshus har vi ikke en skadestue eller en skadeklinik. Lægevagten har åbent på Fredericia Sundhedshus efter aftale. 

 

Lægevagten

Lægevagten har åben når din egen praktiserende læge har lukket. Lægevagten har åbent efter aftale. Du kan kontakt Lægevagten på tlf. 70 11 07 07.

Læs mere om Lægevagten i Region Syddanmark her.

 

Skadestuen

Skadestuen behandler alle former for større skader og har de fleste steder åbent døgnet rundt hele året. Ring altid 70 11 07 07, inden du tager på skadestuen. 

Læs mere om skadestuerne i Region Syddanmark her

 

Livstruende og akutte situationer

I akutte situationer ring 1-1-2.

 

Hjertestartere på Fredericia Sundhedshus

I Fredericia Sundhedshus er der tre hjertestartere. To af dem er placeret på ydersiden af bygningen, og dermed tilgængelige døgnet rundt. Den ene er placeret ved indgang A vest(mod Dronningensgade) og den anden er placeret ved indgang B øst (mod Østerstrand).

Den hjertestarter der er placeret inde i huset finder du i bygning C, i elevatorforrummet på 5. etage.

 

Hjertestarterne hænger i et grønt skab, hvor i der er en taske, som man tager med sig. I tasken, finder du udover hjertestarteren også elektroder til både børn og voksne. Elektroderne til voksne er inde i selve hjertestarteren og kommer frem, når låget tages af.

Herudover findes også en lille taske med åndedrætsværn som beskytter førstehjælperen ved indblæsning, handsker, stofsaks til at klippe tøj op, barberskraber, der om nødvendigt, sørger for elektroderne kan få tilstrækkelig kontakt med huden. To gazebind til at tørre brystkassen af med samt to rengøringsservietter.

Hjælp hinanden med at passe godt på hjertestarterne, de kan redde dit og andres liv.